Kristian Lund

og

Nationalmuseet

 

Korrespondance 1893 til 1915
mellem Kristian Lund, Ejsing
og Sophus Müller, Nationalmuseet

 

 

Forord.

Omkring århundredeskiftet var lærer Kristian Lund, Ejsing, meget optaget af at indsamle oldsager på Ejsing-egnen og indsende disse sammen med fundoplysningerne til Nationalmusset.

Da han i 1918 trak sig tilbage fra embedet skrev han i skoleprotekollen et lille resumé af sit virke i sognet og de resultater det havde sat sig. Man kunne have ventet, at han også ville berøre denne side af sine aktiviteter men det er ikke tilfældet.
Imidlertid har vi på Arkivet i Vinderup, sammen med andre skolesager fra Ejsing, en samling efterladte breve fra Nationalmuseet som fortæller om denne side af hans virke.
Disse breve omhandlede perioden 1900 til 1910.

Efter en efterfølgende henvendelse til Nationalmuseets 1.afdeling sendte museumsinspektør Lars Jørgensen kopier af Lund's breve samt dele af Nationalmuseets protokol.

Det er disse kopier samt brevene, der i det efterfølgende er afskrevet.

Hvor der står 'Brev fra Nationalmuseet' og brevene starter med et stort bogstav, er det citater af de breve vi har i Arkivet, disse breve forekommer også i kladdeform i Nationalmuseets protokol.

Først er der dog et lidt bearbejdet 'genoptryk' af den omtalte artikel i Arkiv Nyt.

Til slut en tak til Gunnar Hallum for assistance med at finde materiale og korrekturlæsning.

 

Vinderup i juli 1998
Kurt Guldbæk.

 

 

Fra Ejsing Skoleprotokol og lidt mere.

Det efterfølgende citat er fundet i Ejsing Skoleprotokol fra slutningen af 1. verdenskrig. Det er skrevet af lærer Kristian Madsen Lund lige inden han forlod embedet.

Før jeg forlader Ejsing Lærer og Kirkesangerembede ønsker jeg at nedskrive enkelte Data om min Gerning her.

Den 6te August var det 37 Aar siden jeg blev kaldet til Embedet her. Da jeg tiltraadte embedet var der her omkring Skolen, kun Sandbakker med Klittag og flyvesand og saa godt som ingen Have. Jeg fik straks anlagt Have og beplantet Bakkerne med Bjergfyr og Gran, der med Tiden dannede et godt Læ, saa Skolen efterhaanden kom til at ligge lunt. Den gamle Have syd for Vejen, der hidtil havde ligget ud til Græsningen kom under Havekultur og en Del Frugttræer plantedes. Det var i det hele en fattig Egn, der dog var i Opkomst, da man havde fundet Mergel og begyndt at opdyrke og forbedre de store Kærstrækninger der fandtes, saa Beboerne nu er gennemgaaende velstillede og oplyste Folk. Udover den egentlige Skolegerning arbejdede jeg først paa at faa oprettet et Sognebibliotek, der dog i de senere Aar er gaaet ind ligesom jeg i forbindelse med adskillige interesserede unge familier fik oprettet en Foredragsforening, hvor vi fik foredrag af flere af Højskolens bedste Mænd ligesom jeg læste gode Værker op ved vore Sammenkomster, der havde jævn tilslutning særlig fra Skolekredsen, hvor der fandtes flere højskoleinteresserede unge Familier.

Da jeg kom til Ejsing brugtes endnu Kingos Salmebog fra 1699 som Kirkesalmebog og jeg savnede meget de nyere Salmer af vore nye Salmedigtere, jeg var vant til. Vi fik snart et Par smaa tillæg indført og senere Konventsalmebogen, hvis Indførelse dog maatte gaa til Sogneafstemning. 19?? fik vi ved private Bidrag et smukt Orgel i Kirken.

Jeg havde i flere Aar lidt en Del af Halskathar og Broncittis og i Vinteren 1916-17 maatte jeg antage min Søn Alfred Lund som vikar og da han fik Plads ved Københavns Kommuneskolevæsen maatte jeg holde Hjælpelærer.

Jeg besluttede da at ansøge om Afsked, da jeg altid har holdt paa, at man skal trække sig tilbage for yngre Kræfter, naar man ikke længere er i fuldt Arbejdskraft. Jeg fik min Ansøgning bevilget og har faaet Afsked fra 1. November d. A. Det var vor Mening at ville været til København, men paa Grund af Krigsforholdene har vi ikke kunnet faa nogen lejlighed og vi flytter saa til Kærehave ved Ringsted. Den 23 Oktober havde Beboerne indbudt os til en Afskedsfest i Forsamlingshuset, der var overordentlig smukt pyntet og der overraktes os et smukt Bæger af Sølv med Indskripstion samt en betydelig Pengesum. I det hele en enestaaende fornøjelig Sammenkomst med Vennerne -C150- trods det vemodige ved Tanken om Afrejsen.

Ejsing Skole d. 24 Oktober 1918

K. Lund.

 

 

Kristian Madsen Lund er født 25. maj 1852 i Vester Lund i Ferring, hans forældre var gmd. Mads Lund og hustruen Edel Damsgaard. I 1876 blev han færdiguddannet som lærer og havde derefter ansættelse ved Gandløse Friskole. Han ville åbenbart gerne tilbage til hjemegnen igen, for kort efter får han et vikariat ved Harboøre Søndre Skole og derefter ved Ferring Skole.
I tre år var han hjælpelærer i Hjerm Østre Skole før han 6. August 1881 blev ansat som Lærer og Kirkesanger i Ejsing. Det var dette embede han i skoleprotokollen satte punktum for.
4. november 1887 blev han gift med den 14 år yngre Marie Vestergaard fra Nørhaa. De fik aldrig selv børn men adopterede sønnen Alfred.
Som lærer Lund bemærker i protokollen kunne de ikke komme til København i første omgang, de flyttede til Kærehoved Husmandsskole hvor hustruens broder Nielsen-Klodskov var forstander.
Efter kort tids ophold i Kærehoved lykkedes det at komme videre til København. Måske har de ikke fundet sig til rette i hovedstaden, for de boede der kun kort tid.
De vendte derefter tilbage til hjemegnen og købte et hus kaldet "Ly" (nu Nørgårdsvej 25) i Vinderup. Her døde Kristian Lund 24.August 1929, 77 år gammel.
Kristian Lund nævner det ikke i protokollen, men faktisk havde han en sideaktivitet, der ikke var uden betydning for hans sognefæller: han var behjælpelig med at indsende oldsager fundet i sognet til Nationalmuseet, sørge for oplysninger om fundene samt udbetaling af dusør til finderen.
Vi har på Arkivet 10 efterladte takkebreve fra Nationalmuseets grand old man, Sophus Müller, til lærer Lund. De spænder fra 1900 til 1910, men i Nationalmuseets protokol ses det, at han allerede i 1893 startede sin korrespondanve med museet.
De to fineste oldtidsfund fra Ejsing, et bronzesværd med guldindlæg fundet i 1905 og en fingerring af guld fundet i 1907 blev indsendt af Lund.
Det fremgår af brevene, at skrædder Jensen, der fandt bronzesværdet, ikke var tilfreds med dusøren fra Nationalmuseet. Tilsyneladende har en anden person fortalt ham, at han ville give meget mere for sværdet end han havde fået af Nationalmuseet, hvilket har fået skrædderen til at beklage sig. Nationalmuseet ændrede dog ikke ved størrelsen på dusøren(1), 10 kr for metalværdi og 60 kr i dusør. Til sammenligning kan oplyses, at en lærerløn dengang var på ca. 600 kr årligt.
Nationalmuseet var tilsyneladende godt tilfreds med Lunds måde at ordne sagerne for dem på, de flerdoblede en gang det beløb han har haft i udgift ved indsendelserne. Ligeledes henvender de sig i hvert fald i mindst et tilfælde til Lund for at få ham til at fremskaffe yderligere oplysninger om fund, der ikke er afleveret af ham.

Kurt Guldbæk

1. Müller gav dog 10 kr mere for nogle småting.

 

 

Skitse af Ejsing Sogn omkring 1891. Tegnet af Gunnar Hallum.



 

 

 

Lidt om Suphus Müller.

Det følgende er citat fra "Arkæologisk ABC", Politikkens forlag 1972.

Sofhus Müller (1846-1934) var i en årrække den dominerende personlighed i dansk forhistorisk forskning og administrationen af den centrale institution Nationalmuseet. Efter Worsaas død 1885 blev han inspektør ved Det kgl. Museum for nordiske Oldsager, men ved oprettelsen af Nationalmuseet 1892 med to direktører, en for historisk afd. m. v. og en for forhistorisk afd. mv., fik han den sidstnævnte post, og denne blev bestemmende for hans virke.
Hverken universitetet - hvor han et par år virkede som privatdocent - eller provinsmuseerne, hvis tilsynsførende han var, opnåede i hans tid faglige medarbejdere, og Nationalmuseet stod derfor alene til at varetage det videnskabelige studium, de antikvariske forpligtelser (direktionen for de antikvariske mindesmærker indgik i afdelingen 1892). Det modtog alle fund af væsentlig betydning. Til gengæld skabtes en fremragende samling, ikke mindst ved hans egen utrættelige indsats. Det sideordnede Oldskriftsselskab, hvis sekretær og ansporer han var fra 1881 til 1920, varetog publikationsvirksomheden gennem Årbøger og Müllers nyskabelse "Nordiske Fortidsminder".
Han gjorde sig tidlig gældende ved sin målbevidsthed, både som forsker og som administrator. 1876 publicerede han en inddeling af den ældre jernalder i to perioder, svarende til ældre og yngre romersk jernalder. Senere kom den fortræffelige disputats om "Dyreornamentikken i Norden" (Aarbøger 1880). Han tog her et emne op, som han beherskede med mesterskab, og som havde hans særlige interesse. Det var med en fortsættelse af dette emne, han afsluttede sin forskerbane: "Stenalderens Kunst" (1918), "Bronzealderens Kunst" (1921) og "Jernalderens Kunst" (1933).
I disse som i hans andre værker kom hans skarpe blik, sansen for detaljer og for væsentlige træk til sin ret. Han forstod at formulere selve fagets metode særdeles klart (Aarbøger 1884) ved at lægge vægt på sammenligning og iagttagelse, men samtidig at fordre bindende lighed, ikke overfladiske lighedstræk. Derfor gjaldt det om at opnå "den stærkest mulige Forøgelse af Sammenligningspunkterne". Over for den samtidige svenske typologiske skole, som placerede oldsagsformerne og ornamenterne i et udviklingsskema, stillede han sig skeptisk og pegede på klassifikation og definition.
Selv om han gradvis måtte indrømme, at hans talentfulde svenske kollega Montelius havde grebet inddelingen af bronzealderen rigtigere an ved at opstille 6 perioder, betød hans egen fremstilling (Aarbøger 1876) fremskridt, og han tog senere problemerne op med en endnu mere findelt periodisering af ældre hronzealder (Aarbøger 1909). Typologien fik således ved sin udnyttelse af samlede fund medgang ved Montelius' fremragende indsats, men som metode har man senere peget på Müllers som sikrere, så meget mere som også han lagde samlede fund og stratigrafi til grund.
Som systematiker kom hans evner til sin ret i "Ordning af Danmarks Oldsager" 1888-95, et lige så grundigt som overskueligt henvisningsværk, der har fået varig betydning. I de samme år arbejdede han på "Vor Oldtid", 1897, et populærvidenskabeligt skrift, som vandt vid interesse for faget.
Müllers lapidariske, undertiden lidt knudrede stil bliver livfuld i dette dybe og stilfærdige engagement.
Arbejdet i marken blev ikke forsømt. En række vigtige udgravningskampagner blev sat i gang, således den storstilede undersøgelse af skaldyngerne, gennemført af arkæologer og naturforskere i samarbejde, afsluttet med publikationen "Affaldsdynger fra Stenalderen i Danmark", 1900, en rehabilitering af Worsaaes resultater, som de senere år var blevet anfægtet.
Planmæssigt foretoges undersøgelsen af jyske enkeltgravshøje, hvis stratigrafiske forhold udnyttedes til en sikker kronologi, offentliggjort i Aarbøger 1898. For selve udgravningsmetoden, der blev udformet af talentfulde medarbejdere, gjorde han rede i Aarbøger 1897. Hele tiden afsluttedes arbejde i publikation.
Ikke mindre væsentlig var iagttagelsen af de faste fortidsminder i terrænet; her blev to undersøgelser klassiske. Vej og bygd udledtes af højenes placering, som han klogt gjorde rede for (Aarbøger 1904). Højrækker afslørede vejlinjer, og tætte koncentrationer af gravhøje og fund bebyggelse. Berejsningen af Danevirke gav et stykke dokumentation, som han fremlagde med sin medarbejder C. Neergaard (1903). Vigtig var her udpegningen af Hedeby som beliggende inden for halvkredsvolden. Til disse arbejder kom en række monografier over betydningsfulde fund, der var med til at give forhistorien en særlig position; Gundestrupkedlen (1899), Juellingefundet med tidsadskillelsen i ældre jernalder endnu engang studeret og uddybet (1912) er blot to af mange eksempler.
Når man betænker, hvor energisk Müller gik op i administration og hans iver for at fredlyse mindesmærker, vil det være åbenbart, at han har givet al sin interesse på at gennemføre, hvad han udtalte ved Worsaaes død "efter bedste Evne at holde Forskningen og de videnskabelige Institutioner paa samme Højde, hvori han har efterladt dem, og at søge at fortsætte, hvad han har begyndt, og at fuldende hvad han maatte forlade"
Ud over disse faglige oplysninger kan det tilføjes, at han led en del af tiltagende tunghørhed. Om det var dette, der bevirkede at han kunne være lidt kantet at arbejde sammen med, ved jeg ikke. Han kunne være ret egenrådig og tolererede ikke at der stilledes spørgsmål ved hans afgørelser. Dette sidste fremgår også af hans svar til Lund dateret 29. oktober 1910.

Kurt Guldbæk

 

 

Brev fra K.Lund.

Jeg tillader mig hermed at sende en lille Gjenstand fundet i en Gravhøj, den laa i en Urne som nok gik i Stykke under Optagelsen. Jeg modtog den af en af Skolebørnene, jeg har nemlig anmodet disse om at overgive til mig sager fundne i gravhøje, og saa lovet at give dem fuld Erstatning derfor. Man har ellers ofte solgt saadanne Sager til Folk der løbe om og opkjøber slige Ting, hvorved efter min Mening visselig meget gaar tabt for vore egne samlinger. Jeg vilde nu gjerne bede den Ærede Direktion om at tage dette lille Stykke i Øjesyn og saa lade mig vide, om der har Betydning, da det vilde virke opmuntrende paa Børnene for en anden Gangs Skyld. Skulde det have nogen Værdi, vilde det naturligvis ogsaa være rart at vedkommende barn fik tilstilles en Smule i Erstatning. Skulde Smykket, som jeg antager det er, være uden Værdi vilde jeg gerne have det tilbagesendt.

Drengen overbragte mig tillige - fundet i samme Høj - Rester af - vistnok en Paalstav - men uden Ornamenter eller nogen som helst Udsmykning og meget medtaget og vistnok uden Interesse af Betydning.

Ejsing Degnebolig pr. Vinderup d. 20. Novbr. 1893.

Med særdeles Agtelse

K. Lund

Til Direktionen for Oldnordisk Museum!

 

 

Fra Nationalmuseets protokol.

23. Novbr 1893

Museet har med megen tilfredshed modtaget meddelse om den Opfordring til at indsamle Oldsager, som De har rettet til Børnene i deres Skole, og bringer Dem en erkendlig tak derfor. Man vil gerne modtage, hvad der maatte blive tilsendt, og betale det efter dets Værdi!

Den tilsendte Stangknap Fra Bronzealderen er ikke uden Interesse som det mindste Stykke af denne Art, der kendes.

De bedes som Dusør udbetale 2 kr, som medfølge pr. Postanvisning, mod Kvittering paa vedlagte Blanket.

 

 

Herefter et svar fra Nationalmuseet, hvor vi ikke har Lund's brev. Det har ikke været muligt at finde det i Nationalmuseet.

Brev fra Nationalmuseet.Kjøbenhavn, d. 17. Marts 1900.

Herved bringes bedste Tak for godhedsfuld Indsendelse under 15. d. M. af en mosefunden Perle. Denne er vel i sig selv uden synderlig Betydning og Værdi; dog skal Museet gærne modtage Fundet, der stammer fra Oldtiden, og kan som Dusør for det hele Fund udbetale 2 Kroner, hvilket Beløb fremsendes ved Postanvisning. Kvittering bedes givet paa vedlagte Blanket; sammen med denne forventes medfølgende Spørgeseddel indsendt tilligemed de andre til Fundet hørende Perler. x)

Om Perlerne kan oplyses, at de ere dannede ved Sammensmeltning af forskellig farvet Glas og stamme fra 4-5 Aarh. E. Chr., i hvilken tid de vare en almindelig Prydelse.

Sophus Müller

x) f.Eks. indlagte i en Tændstikæske i medfølgende Konvolut.

 

 

 

Brev fra K.Lund.

Jeg sender et lille Stenspyd fundet i en Hedebakke. Jeg tænkte at det muligt kunde interessere Museet.

Ejsing Skole pr. Vinderup 2/3 01

Ærbødigst

K.Lund

 

 

Brev fra Nationalmuseet. Kjøbenhavn, d. 6. Marts 1901.

Der takkes paa det bedste for venlig Indsendelse med Brev af 2. ds af et Flintestykke, der har være benyttet til at slaa Ild med. Sandsynligt stammer det fra Bronzealderen. Som Erkendtlighed for Fundet fremsendes hermed til Disposition et Beløb af 2 Kr. Vedlagte Kvittering bedes underskrevet og tilbagesendt.

Sophus Müller

 

 

Brev fra K.Lund.

Jeg tillader mig hermed at sende Dem en Stenkile funden i Tværmose under Tørvegravning.

 

Ærbødigst

K. Lund

 

Ejsing Skole 10. Juni 1901

 

 

Brev fra Nationalmuseet. Kjøbenhavn d. 13. Juni 1901

Med bedste Tak for Deres godhedsfulde Indsendelse under 10. d. M. af en mosefunden Flintøkse fremsendes i dag ved Postanvisning som Vederlag for Øksen et Beløb af 4 Kr., for hvilket Kvittering bedes meddelt paa hoslagte Blanket. Sammen med denne udbedes medfølgende Spørgeseddel tilbage, forsynet med de Oplysninger, som kunne gives om Fundforholdene.

Deres Portoudgifter tillader man sig at godtgøre ved hoslagte Frimærke.(2)

Sophus Müller

2. Ifølge kladden var frimærket på 16 øre.

 

 

Brev fra K.Lund.

Spørgeseddel

Paa hvilken Bys Mark ligger Mosen hvori Flintøksen er funden?
Loddens Matrikelnummer? 4a af Ejsing By
Hvor langt laa Øksen fra det faste Land? 10 Alen
Hvor dybt laa den under Mosens Overflade? 1½ Alen
Hvor højt over dens Bund= 1 Alen
Fandtes der Træ ved Øksen, der kunne tyde på, at den har været skaftet? Nej I bekræftende Fald, kan dette Træ tilvejebringes?

 

 

Brev fra K.Lund.

Jeg sender her adskillige Ting indleveret af Skolebørnene fundne forskellige Steder. En del deraf er maaske uden Betydning, men Børnene har Interesse af at sende det til Museet. Bronzestykkerne og den største Stenøkse er funden i en Høj kaldet Strudshøj, ca. 100 Favne N.V. for Kirken, da den for nogle Aar siden blev gjennemgraven af ukyndige Folk og rimeligvis ødelagt for fremtidige Undersøgelse. En anden ualmindelig stor Høj, "Helleshøj" , ligger ca. 50 Favne S.V. for Kirken. Denne blev ogsaa for nogle Aar siden udgraven, man fandt et stort Gravkammer med Urner og Flintsager, ligesom man ned ad Højens Sider har fundet Urner af og til, saa Højen har nok været en hel Begravelsesplads! Jeg beklager, at jeg var udrejst i fjor, da Museets Udsending var her, da jeg maaske kunde have gjort vedkommende opmærksom derpaa. Mange af vore smukkeste Høje forsvinder jo Aar for Aar paa den Maade.

Jeg har en Dobbeltaare af Eg funden i en Mose- eller Kjærstrækning, der gaar ind fra Venø Bugt (Limfjorden); jeg ved ikke om Museet ønsker den indsendt. Den er ikke behandlet godt efter Optagelsen, da man har ladet den tørre for hurtig, men er dog ret godt bevaret, dog er der adskillige Revner i den, men jeg vil gjerne sende den om ønskes.

Ejsing Skole pr. Vinderup 22/7 01

K.Lund

P.S.

En del af de her sendte Flintstykker er fundet et bestemt Sted ved Fjorden.

 

 

Fra Nationalmuseets protokol.

Ved linier af 22. d. har De haft den godhed hertil at indsende forskjellige smaasager af Sten og Bronze, som af Deres Skolebørn ere afleverede til Dem. Som de selv bemærker, ere adskillige af Stykkerne beskadigede og uden Betydning; andre ere endog ikke Tildannet af Menneskehaand. Imidlertid modtager man disse sager som et Udtryk for den Interesse,(3) der næres for Museet og dets Virksomhed. Som Paaskønnelse sendes hermed pr. Postanvisning 4 Kr, hvilket Beløb man beder Dem uddele efter forgodtbefindende. Kvittering bedes meddelt paa hoslagte Blanket.

Den omskrevne Dobbeltaare modtages gjerne, forsaavidt som den, fraset de ved indtørringen fremkomne sprækker, er velbevaret. Ved indsendelsen bedes meddelt, hvad der maatte vides om de nærmere fundsomstændigheder.


3. I margen tilføjet: Adskilliger stensager er beskadiget

 

 

Brev fra K.Lund.

Hermed sendes en Del Stensager, som Børnene har indleveret fundne fra forskelliger steder.

Med særdeles Agtelse

K. Lund, Lærer

Ejsing Skole pr. Vinderup St.

 

 

Fra Nationalmuseets protokol.

19. Marts 03

Af de med Deres venlige Brev indsendte Stensager tilbagesendes hermed 3 Stykker, der ere fragmenterede og uden Interesse for Museet. I Paaskønnelse af Indsendelsen bedes De til børnene for hvert stykke udbetale 25 Øre.
Tre andre stykker kan Museet beholde, 1 lille, stærkt opskaaret(4) Dolk (2,00 Kr), 1 lille Sav (50 Øre), 1 Mejsel nu stærkt medtagen Eg (50 Øre). Det samlede Beløb, Kr. 3,75, sendes hermed til Fordeling til Børnene eller anden passende Anvendelse, og Deres Kvittering paa vedlagte Blanket bedes tilsendes Museet, hvorhos Man beder Dem modtage Museets bedste Tak for deres Interesse for Indsendelser til Museet.

4. Opskaaret: Hvis en flintedolk knækkede blev der ofte lavet et nyt blad, dog kortere. Den tids genbrug.

 

 

Brev fra K.Lund.

Ejsing Skole pr. Vinderup St.

1/11 04

Her sender jeg en Økse og en Pilespids som jeg - navnlig Øksen- reddede fra at sælges anden Steds. Denne er fundet paa flad Mark ved Søihuse i Egebjerg, Ejsing Sogn.

Med megen Agtelse
Ærbødigen
K.Lund
Lærer

 

 

 

Fra Nationalmuseets protokol.

Der takkes paa det bedste for godhedsfuld Indsendelse under 1. ds. Af en smuk Stridsøkse af Sten og en lille flintpilespids, der desværre er afbrudt ved den ene flig. Øksen vurderes til 20 Kr og Pilespidsen til 6 Kr. Det samlede Beløb - 26 Kr - følger hoslagt med Kvitteringer til Underskrift og Tilbagesendelse.

Deres Portoudlæg godtgøres ved hoslagte Frimærker.(5)

5. I margen skrevet: 20 Øre

 

 

Brev fra K.Lund.

 

Ejsing Skole pr. Vinderup 9/12 05

Der er gjort et meget interessant Fund af Oldsager af en af mine Naboer i en Høj ikke langt fra den Museet lod undersøge i Fjor, nemlig et megetvel bevaret Sværd. Dette er ca. 27 Tommer langt laa i et Læderskede, der endnu er nogenlunde bevaret. Handtaget er prydet med Guldringe og paa enden af Haandtaget eller Heftet sidder en massiv Guldplade prydet med Forsiringer. Jeg vilde nu gerne spørge, hvilken pris Museet vil give for nævnte Sværd, da jeg synes det er en Skam, det ikke kommer dertil. Manden vilde have mig til at byde en Pris for det forleden, men det kan jeg selvfølgelig ikke, før jeg hører Museets Mening, hvorfor De bedes sige mig omtrent, hvad jeg maa byde.

Med megen Agtelse
K.Lund

Ovenstaaende er den omtrentlige Form af Højen. G. er Gravkammeret. De 4 + er omtr. De Steder, hvor der før er fundet Urner med brændte Ben, den nærmest Gravkammeret var omsat med Smaasten i en Rund kreds. Den nordlige Del af højen er ikke undersøgt. Over Urnerne laa en lille flad Sten. Urnerne gik i Stykker under Optagelsen fortælles der og baade disse og de fundne Ben er omkantet sammen med Jorden og for en Del bortkørt.

 

 

Brev fra Nationalmuseet.

Kjøbenhavn, d. 12. December 1905.
Herved takkes meget for Deres venlige Meddelelse af 9. December om Fund i en Gravhøj. Det omhandlede guldprydede Sværd maa i Henhold til de gældende Bestemmelser som Danefæ indsendes til Nationalmuseet. Ifølge Plakat af 7.August 1752 tilkommer der Finderen fuld godtgørelse for Metalværdien af det indsendte Danefæ, hvortil Museet efter Omstændighederne føjer en Godtgørelse for Stykkets arkæologiske Værd eller en Dusør.
Indsendelsen af Sværdet kan ske enten gennem Dem eller gennem Stedets Herredsfoged, der i alle Spørgsmaal vedrørende danefæ varetager Museets Interesser. Sværdet bedes omviklet med blødt Papir (eller Vat) og fast nedpakket i en trækasse. Dersom De venligst vil tage Dem af Indpakningen, ville det meget paaskønnes, og alle Udgifter til Trækasse og anden Embalage skulle med Fornøjelse blive godtgjorte, naar de opgives ved Indsendelsen. Paa vedlagte Spørgeseddel bedes givet Oplysning om Findested og Fundforhold.

Sophus Müller

 

 

 

Brev fra K.Lund.

Ejsing Skole pr. Vinderup 21/12 05

Samtidig hermed sendes det anskrevne Bronzesværd.
Følgende Udlæg har jeg gjort:
Embelage Kr. 1,25
Porto 0,21
Ialt Kr Kr. 1,46

Med særdeles Agtelse
K. Lund

Bronzesværdet fra Ejsing.

Længden er ca.70cm.

 

 

Besvarelse fra K.Lund.

Spørgeseddel

Hvad er Finderens fulde Navn og Adresse?
Skrædder, Husmand Chr. Jensen
Krogager Mark, Egebjerg pr. Vinderup st.
Naar er Fundet gjort? 8. December 1905
Paa hvilken Landbys Mark ligger Højen? Egebjerg
Loddens Matr. Nr.? 20b
Der bedes tegnet et løst Omrids af Lodden, og Højens Beliggenhed paa denne angives med et x.
Hvor i Højen fandtes Sværdet? Omtrent midt i Højen i en Stengrav ca, 3 Alen lang 2 Al br.
Hvilke Oldsager fandtes sammen med Sværdet? En lille Kniv
Hvad er iagttaget af Menneskeskelet og hvad kan iøvrigt meddeles om Sværdets Leje og om de øvrige Fundforhold? Sværdet laa i den sydlige Side af Kammeret og nogle brændte Ben ved Siden af, ikke i Urner. Urner er før fundet i Udkanten af samme Høj.

 

 

 

Brev fra Nationalmuseet.

Kjøbenhavn, d. 30. December 1905.

De bedes modtage bedste Tak for den omhyggelige Behandling og Indsendelse af det tidligere omskrevne Bronzesværd med guldbelagt fæste. Sværdet er et smukt og interessant Stykke, der er meget velkomment, hvorfor der ogsaa til Metalværdien (10 Kr) er føjet en meget betydelig yderligere Godtgørelse (60 Kr). Det samlede Beløb bedes De godhedsfuldt overgive til finderen mod Kvittering paa hoslagte Blanket tillige med vedlagte Brev, med hvis Indhold De bedes gøre Dem bekendt. Det haabes, at De vil yde Deres godhedsfulde bistand til tilvejebringelsen af følgende yderligere Oplysninger om Fundet, hvortil den sidst oversendte, meget omhyggeligt besvarede Spørgeseddel giver Anledning.
Hvorledes saa Stengraven ud? Om muligt bedes givet en tegning deraf, saa godt som det gøres.
Var den dannet af store flade Sten eller af mindre Sten?
Staar den endnu væsentlig uskadt? I saa fald bedes den forsigtigt tildækkes med Jord. Museet skal da i Løbet af kommende Sommer lade den undersøge og opmaale.
De skriver, at der fandtes brændte Ben i graven ved Sværdet, disse bedes indsendte.
Den lille bronzekniv, som fandtes ved Sværdet, bedes ligeledes indsendt.
Dersom Stengraven er ødelagt, og der saaledes ikke bliver Tale om Undersøgelse ved Museet, bedes der foretaget en Eftersøgning paa Stedet efter den manglende Dupsko til Sværdskeden. Denne har som Sværdet været af Bronze, firkantet, ca. ½ Tomme bred og ca. 1/4 Tomme høj.
De opgiver Deres Udlæg til Emballage og Porto til 1 Kr 46 Øre. Museet formoder, at De dog ogsaa kan have haft andre Udgifter eller Ulejligheder ved Besørgelsen og har derfor tilladt sig at afrunde Beløbet til 6 Kr, for hvilket de venligst bedes give Kvittering paa medfølgende Blanket.
Det samlede Beløb, der hermed oversendes er saaledes:

76 Kr.

Sophus Müller

 

 

Brev fra K.Lund.

Ejsing Skole pr. Vinderup

4. Januar 1906

Hermed tillader jeg mig at sende Kvitteringerne for de modtagne Penge med Tak for det mig tilkendte Beløb.
Skrædder Jensen er mindre fornøjet med Vurderingen af Guldet fra Sværdhæftet. Han var nemlig af en Uhrmager fra Vinderup budt 100 Kr for Sværdet og havde derfor ventet et lignende Beløb fra Museet.
Det gør i det hele en del skade, at private gaar og byder omkap paa fundne Oldsager, da da vedkommende derved let fristes til at sælge til den højstbydende selv om det er imod Loven, og selv om det, naar det kommer til Stykket, slet ikke "betaler" sig at sælge til disse, der kan jo sagtens byde en stor Sum, naar de ved, at sagerne ikke maa sælges. Men som sagt, det gør skade; Mistænksomhedens Sæd saaes saa let.
Den omskrevne lille Kniv var indlagt i Vat og lagt sammen med nogle smaa Bronzedele af Sværdet i en Svovlstikæske, der saa var lagt i den ene Ende af Kassen med Sværdet. Jeg haaber ikke Museet har overset denne. Det var jo en Fejl af mig, at jeg ikke bemærkede i skrivelsen, at den var med.
Gravkammeret var sat af mindre Sten uden stor Overligger, men er nu ødelagt. Kammeret var ikke lige i Midten af Højen, som jeg vist skrev sidst, men omtr. som vedlagte Tegning viser.
Højen har været pløjet og der er før fundet adskilligt efter hvad jeg nu hører, saaledes flere Urner med Ben og enkelte smaa Bronzegenstande deriblandt en Kniv Mage til den indsendte. Men disse Ting er næppe til at faa fat paa, da de er spredt for alle Vinde. Dog skal jeg gøre et forsøg.
Der er Sandsynlighed for, at der er mere i højen, da en stor Del endnu ikke er udgravet. Hvis Museet vil undersøge Højen nærmere ønsker Ejeren Meddelelse derom, da han ellers selv vil jævne den, har har allerede kørt en Del bort men stanser nu foreløbig.

Med megen Agtelse
K. Lund

P.S. Jeg er meget ked af, hvis den lille Kniv er borte, da den var af et Metal jeg ikke kender - jeg synes ikke det er Bronze - og som det ville interessere mig meget at faa at vide.

 

 

 

Fra Nationalmuseets protokol.

Kjøbenhavn, d. 6. Januar 1906

De takkes meget for venlige Oplysninger af 4. d. M.. Det har gjort Museet ondt at erfare, at dets Vurdering er modtaget med Utilfredshed, hvad ellers aldrig sker. Metalværdien er, som det oversendte Papir udviser, bestemt af Mønt - og Stadsguardeinen, den hertil føjede yderligere Godtgørelse var rundelig ansat. Som De selv bemærker, bør der ikke lægges Vægt paa den Art Tilbud, der sker under saadanne Forhold, at ingen Handel kan komme i Stand: eet er at byde en saadan Sum, et andet at betale den.
Det bedes undskyldt, at den lille Æske, som stod i Kassens ene Ende og ikke var nævnt i brevet, ikke blev bemærket ved Udpakningen i Museet. De smaating, den indeholdt ere nu udpakkede og undersøgte: det er en lille Kniv, to smaa Knapper, Brudstykker af en Naal, alt af Bronze og meget sønderbrudt og medtaget. Disse Sager have videnskabelig Betydning og forhøje Fundets Værd, de kunne under disse Forhold vurderes til 10 Kroner, hvilket Beløb sendes hoslagt og bedes udbetalt til skrædder Jensen mod Kvittering paa medfølgende Blanket.
Da Midten af Højen endnu ikke er naaet, er der en Mulighed for, at der kan være endnu en grav tilbage. Museet vil derfor gærne foretage en Undersøgelse, hvilket kan ske i Løbet af Sommeren i forbindelse med andre Arbejder i Jylland, dersom Ejeren vil lade Højen henligge uberørt indtil da. De bedes i saa Fald tilvejebringe en kort Erklæring fra ham herom og oversende den sammen med Kvitteringen. For de Oldsager, der maatte komme for Dagen ved Museets Undersøgelse ydes fuld Godtgørelse.

Sophus Müller

 

 

 

Brev fra K.Lund.

Ejsing Skole pr. Vinderup

13. Januar 1906.

Hermed sender jeg nogle Smaagenstande, som er fundne i samme Høj som det indsendte Bronzesværd, nemlig i de Urner der blev fundet i Udkanten af Højen. Jeg har købt dem af en Maler fra Vinderup, der havde faaet fat paa dem, jeg har givet 2 Kr for dem, men maaske de slet ikke er noget værd, men saa gør det heller ikke noget, da jeg sidst blev rigeligt betalt for min Ulejlighed!

Med megen Agtelse
K.Lund

 

 

Erklæring fra Skrædder Jensen.

Jeg undertegnede erklærer hermed at ville lade den Høj paa min Ejendom, hvori det indsendte Bronzesværd fandtes, ligge uberørt, til Museet i Løbet af Sommeren 1906 har undersøgt samme.

Ejsing d. 8. Januar 1906
Kr. Jensen

 

 

Fra Nationalmuseets protokol.17. Januar 1906.

De takkes meget for den venlighed De har vist Museet ved Indsendelsen af Smaating af Bronze, fundet i Urmager .... (mangler)... i den samme Høj, som det indsendte Bronzesværd. Disse Smaating er alle af ganske almindelig Art, tilmed stærkt sønderdelte og, som de foreligger uden Oplysninger om, hvilke der er fundet sammen i een og samme Urne, uden egentlig Betydning for Museet. Dog kan de opbevares som Tillæg til det øvrige, interessante Fund fra samme Høj.
Deres Udlæg godtgøres med hoslagte Beløb 2Kr for hvilket De bedes give Kvit. paa medfølgende Blanket, ligeledes tillader man sig at vedlægge Frimærke til deres Portoudlæg.(6)


6. I margen tilføjet: 10 Øre

 

 

Brev fra Nationalmuseet.

Kjøbenhavn d. 27. Januar 1906.

I Maj Maaned i Fjor modtog Museet fra Husmand Jens Chr. Nielsen i Ejsing forskellige Oldsager, af forøvrigt ubetydelig Art, som De vil se af hoslagte Brev fra ham, der senere bedes tilbagesendt. For Oldsagerne sendtes en Godtgørelse af 8 Kr til J. Chr. Nielsen. Ved en Forsømmelse blev det dengang forglemt at indhente de sædvanlige Oplysninger om Findestedet og fundforholdene, uden hvilke Sagerne slet ingen Betydning har for Museet. Da De venligst har bestaaet med saadanne Oplysninger om et andet fund fornylig, tillader Museet sig at bede Dem venligst ogsaa søge Oplysning om de nævnte Sager, anføre dem paa hoslagte Spørgeseddel og derefter tilbagesende denne til Museet. Har de nogen Udgift til Befordring eller andet herved, bedes det venligst meddelt Museet, hvorefter den med fornøjelse skal blive godtgjort Dem.

Sophus Müller.

 

 

Brev fra K.Lund.

Hermed sendes Rester af et Bronzesværd, fundet i Udkanten af den Højpaa Skrædder Chr. Jensens Jord, som Musset lod udgrave for et Par Aar siden, altsaa ved Siden af den Høj, hvor det smukke sværd fandtes, der indsendtes i Fjor. Disse Høje findes jo i en Afstand fra hinanden af ca. 100 Alen.

Ærbødigst

K.Lund

Ejsing Skole pr. Vinderup St. 5/3 07

 

 

Fra Nationalmuseets protokol..

12. Marts 1907

De bedes modtage bedste Tak for Indsendelse af et sønderbrudt og ufuldstændingt Bronzesværd fra en Høj paa Skrædder Chr. Jensens Mark i Ejsing. Dette stykke er dog uden nogen handelsværdi og uden egentlig Betydning for Museet. Der kan derfor ikke udbetales noget Beløb derfor. Dersom det dog ønskes, at det skal forblive her, skal Museet gerne modtage det og som Paaskønnelse for Indsendelsen oversende 4 Kroner. De bedes venligst paa vedlagt Brevkort meddele, om Sværdet under disse Forhold ønskes tilbagesendt, eller det foretrækkes, at det forbliver her.

 

 

Brevkort fra K.Lund.(7)

Man ønsker ikke de indsendte Brudstykker af et Sværd tilbage.
Skrædder Chr. Jensen beder Museet om at undersøge den Høj, Museet fik Lov til at udgrave, inden 1. Juli d. A., da han siden den Tid ønsker at faa Raadighed over samme.

Med megen Agtelse
K.Lund
Ejsing Skole pr. Vinderup St.

7. Mærket: Modt; 16/3 1907

 

 

Fra Nationalmuseets protokol.

30. Marts 1907

Efter Modtagelsen af Deres venlige Meddelelse paa Brevkort fremsendes hermed Kr 4,00 for hvilket Beløb Kvittering udbedes paa vedlagte Blanket.
Det beklages og undskyldes meget, at Højen paa Chr. Jensens Mark ikke kunde blive tilset sidste Sommer. Museet skal nu foretage Undersøgelsen som ønsket af Ejeren inden 1 juli d. A.

 

 

Brev fra K.Lund.

Ejsing Skole pr. Vinderup St 5/10 07

Hermed tillader jeg mig at sende Museet er lille Guldring og et Par Sten fundne i samme Høj hvorfra der tidligere er sendt enkelte Smaating.
Højen tilhører Husmand Jens Nielsen har Matr.N. 3aa, Ejsing By og kaldes "Strudshøj". Sagerne er fundne i den nordre Del af Højen. Der fandtes tillige Rester af et Bronzesværd, men saa ubetydelige, at Museet næppe sætter Pris paa at faa disse tilsendt.

K.Lund

 

 

 

Brev fra Nationalmuseet.

Kjøbenhavn d. 11. Oktober 1907.

Hermed takkes meget for godhedsfuld Indsendelse af en Spiral-Guldring fra Bronzealderen. Efter at Denne, som vedlagte Dublikat udviser, af Mønt- og Stadsguardeinen er blevet ansat til en vægt af 4,3 gram og en Værdi af 10 Kr, fremsendes medfølgende dette Beløb, som i henhold til Bestemmelserne om Danefæ i Plakat af 7. August 1752 vil være at udbetale til finderen. Kvitteringen for Beløbet bedes afgiven paa vedlagtet Blanket, som derefter vil være at indsende til Museet. Efter Reglerne føjes til dette Beløb en Godtgørelse for Indsendelsen, som sættes til 5 Kr. Dette Beløb tilfalder den, som har gjort sig fortjent af Indsendelsen. Det henstilles ganske til Dem selv at afgøre, hvem der skal have Beløbet.
De to samtidig indsendte Stykker er Tenvægte fra slutningen af Oldtiden :ca. 9.Aarhundrede. Fundne saaledes alene, og uden at der kan gives nogen nærmere Oplysning, har de meget ringe Betydning. Godtgørelsen kan kun sættes til 3 Kr.
3 Kvitteringer for ovennævnte Beløb bedes behagelig tilbagesendte i udfyldt Stand i medfølgende Konvolut. Modtagen Æske tilbagesendes og Portoudgifter vedlægges.

Sophus Müller.

 

 

 

Brev fra Nationalmuseet.

Kjøbenhavn d. 12. Maj 1910.

Der takkes meget, fordi De venligst har villet have Ulejligheder med Indsendelsen hertil af 2 Stensager, en Stridsøkse med skafthul og en Arbejdsøkse af Flint. Skønt de ikke frembyde noget særligt, kan de godt modtages. Jeg kan desværre ikke godt vurdere den højere end til 8 Kroner, hvilket Beløb hermed følger tilligemed Kvittering til Underskrift og Tilbagesendelse i ligeledes vedlagte Konvolut.

Ærb.
Sophus Müller

 

 

Brev fra K.Lund.

Ejsing Skole pr. Vinderup 11/10 10

Jeg tillader mig hermed at fremsende nogle Flintgenstande, som jeg tænkte Museet kunde have Interesse af at faa. De er fundne ved Pløjning paa Gaarden Tønnings Jorder Matr. N. 2a, Ejsing Sogn. Det kunne tyde paa at være en gammel Landingsplads, da Fjorden synes at være gaaet hertil i gamle Dage.

Ærbødigst
K.Lund
Lærer

 

 

Brev fra K.Lund.

Ejsing Skole pr. Vinderup 21/10 10

Jeg ville gerne tillade mig at forespørge Museet, om følgende:
Er der i Museets Administration foregaaet en Forandring med Hensyn til Indkøb af Oldsager saaledes, at man maaske af pekuniære Grunde ikke modtager andre end mere værdifulde Sager? Jeg har i mange Aar sendt Museet forskellige Ting og Oldsager, der var meget ubetydeligere end disse, jeg forleden fik sendt Retur. Der gaar af og til folk omkring og køber Oldsager op, og som jeg antager sender disse til Udlandet, og jeg synes tit de giver meget for dem. Dette ærgrer mig og derfor talte jeg stadig med Børnene om endelig først at tilbyde vort eget Lands Museum Sagerne. Adskilligt tyder imidlertid paa, at Museet ikke saa gerne modtager Sagerne som før. For en tid siden sendte jeg en smuk Økse eller Hammer der betaltes med 6 Kr- for nogle Aar siden betaltes for en lignende 15 Kr; men der er jo ikke megen Mening i at sende Sager, som ingen Værdi har for Museet. Derfor ønsker jeg meget gerne et Ord desangaaende.

Ærbødigst
K.Lund
Lærer

 

 

Brev fra Nationalmuseet.

Kjøbenhavn d. 29. Oktober 1910.

I anledningen af Deres Skrivelse af 21.ds skal Museet hermed udtale følgende.
Der er ikke foregaaet nogen Forandring i administrationen med Hensyn til Modtagelse og Erhvervelse af indsendte Oldsager. Jordfundne Oldsager, selv ubetydelige, der af Finderen eller paa Finderens Vegne indsendes for at afgives til Museet ere altid modtagne og modtages fremdeles, og der sendes til Gengæld et Vederlag efter Museets Vurdering eller, hvis Sagerne ere ganske ubetydelige, en lille Dusør. En Undtagelse gøres som regel kun, naar det Drejer sig om Tilfælde, hvor Indsenderen har gravet i Høje for at fremskaffe Oldsager til Salg, saadanne Sager tilbagesendes.
Naar der forleden tilbagesendtes Dem nogle indsendte Flintgenstande, da ligger det i, at Udtalelserne i deres Brev ikke kunde opfattes som Udtryk for et Ønske fra Finderens Side om, at Sagerne skulde afgives til Museet paa hans vegne. Det maatte opfattes som en Indsendelse paa anden Haand. Sagerne vare uden Betydning i sig selv, hvorfor Museet selv intet Ønske nærede om at erhverve dem. Derfor tilbagesendtes de. Forholder Sagen sig dog saaledes, at Finderen har overgivet Dem de nævnte Flintoldsager til Indsendelse hertil, skal Museet ikke have noget imod at modtage dem og sende et lille Beløb til Gengæld, til videre Udbetaling til Finderen.
Med Hensyn til Ytringen i Slutningen af Deres Brev skal udtales, at man ikke kan indlade sig paa at Diskutere Museets Vurdering. En Forudsætning ved alle Indsendelser af Oldsager maa være, at der næres fuld Tillid til Nationalmuseets Vurdering, baade hvad angaar Sagkundskab og Villien til at gøre Ret og Skel.

Ærb.
Sophus Müller

 

 

Brev fra K.Lund.

Ejsing Skole pr. Vinderup, 15 Juni 1915

Hermed sendes en Stenøkse og en Pilespide som et Par Skolebørn har anmodet mig om at sende Museet. Øksen er funden i en Grusgrav paa Pilgaards Mark i Ejsing. Pilespidsen paa Egebjerg Mark.

Ærbødigst
K.Lund
Lærer

 

 

Fra Nationalmuseets protokol.

Samme 22. Juni 1915

Med Tak for den Opmærksomhed, De har vist Nationalmuseet og med Tak til Skolebørnene, som har passet paa de 2 fremsendte Oldsager, Halvdelen af en Grønstensøkse og en tarvelig formet Pilespids, fremsendes hermed for det første 2 Kr for det sidste Stk 3 Kr tilligemed en Kvit, der bedes underskreven og tilbagesendt hertil.

Ærbødigst


 

 

Dermed ender korrespondancen.