Fra Skive Folkeblads julenummer 1946.

Af trolddomsbogen "Cyprianus."

"Cyprianus" er navnet på en bog om trolddomskunster, husråd og andre mere eller mindre mærkelige ting. Eller for at være helt korrekt, er det en fællesbetegnelse for flere bøger af den art.

Den kaldes også "Oltidens Sortebog" fra året 1400 og påstås trykt efter originalen, der fandtes ved udgravningen af en gammel borgruin.

Efter en indledning følger en rystende beretning af en munk, som kaldtes "Den kloge broder". Han beretter om, hvordan han i Cadiz er født hemmeligt af en nonne. Da han blev ældre kom han i forbindelse med en pater Johannes, der havde en borg, Rudelsborg i Thüringen.

Pater Johannes hærgede egnens beboere med skatteplyndring og svælgede i frådseri og drukkenskab, mens egnens beboere troede han var beskæftiget med fromme sysler.

Den unge munk blev oplært og fik betroet posten som vogter over 13 indespærrede nonner på en borg, der kaldes Wårleck. Nonnerne var røvede fra et kloster i nærheden. Disse nonner mishandler han, kaster i fængsel, torterer, overfalder og forhekser. En stor brønd er beregnet til nedkastning af alle de børn, der bliver resultatet af den uhyggelige munks handlinger, og i brønden kastes også de nonner, han efterhånden bliver ked af.

"Den kloge broder" må med skræk og rædsel i sindet passe de arme nonner, hvoraf den 13. - den hellige Cyprianus fra Mexico - er særlig genstridig. Hun er kastet i det værste af alle fængslerne.

Hun hentæres efterhånden, men er på dødens rand i stand til at omskabe sig til en smuk og underskøn kvinde, og hun indvilger da på skrømt på at blive pater Johannes Slegfred, men giver ham en sovedrik og spærrer ham selv inde i det slemme fængsel, mens hun sammen med de endnu levende nonner forlader borgen, og den unge munk bliver ladt tilbage med pater Johannes indespærret.

Efter nogen tids forløb dør den onde mand, borgen sløjfes, og den unge munk finder under en sten en mærkelig bog, skrevet på nonnens linned med hendes blod og indeholdende hendes store kundskab i mærkelige ting og hendes fængselsåbenbaringer.

Først her begynder den egentlige Cyprianus, der er skrevet bagfra. Det er noget mærkeligt noget at vænne sig til at læse. Den indledes med en formaningstale til ejeren om ikke at misbruge bogen og - betones det - man skal være stærk i troen, for at få noget ud af den. Er man ellers et skikkeligt menneske skulle man være garanteret lykke og kraft ved at eje den.

Cuur-bog for syge og sorrigfulde.

I et afsnit af af den mærkelige bog er "Cuur-bog for syge og sorrigfulde". I en masse råd indgår urin som hovedbestanddel. Rådene er iøvrigt en mærkelig blanding af vrøvl og ting med fornuft i. Koldbrand kan helbredes ved at lægge et klæde over, der er dyppet i fruentimmerurin. Bistik kan helbredes ved at lægge jord på fra det sted, hvor man står. Mod brystsyge haves følgende uhumske middel: "Kog et æg i det slim, den syge harker. Når den er hådkogt, skræl det og kog det atter, til der ikke er mere slim i potten, grav derpå ægget ned i en myretue, kast potten i rindende vand med strømmen, og den syge kommer sig, når ægget er fortæret".

Et uhyggeligt tandpineråd.

Fnat får man væk ved at bestryge sig med en døds hånd og sige: "Tag det med dig". Ligtorne fjernes ved at binde flæsk til tæerne i tre dage og begrave flæsket. Når det er rådnet, er ligtornen væk. Feber undgås ved hvert år, når rugen drær, at gå ud og afskære 3 aks. Man kan få helt ondt af at høre følgende råd mod tandpine: "Stang tanden med et nyt søm til den bløder, slå derpå sømmet fast i en mørk kjælder, hvor hverken sol eller måne skinner og sig i det samme: "sid du der for evigt".

Ørepine fjernes ved. at stoppe ørerne til med surdejg og holde sig for næsen. Der er ingen tvivl om, at stumme skal give lyd fra sig, hvis de overhovedet er i stand til det, når man benytter dette råd mod stumhed: "Lad røgen af brændte gamle sko, klude,strømper, hatte og sligt indstige i munden.

Hvordan man bliver lykkelig og rig.

Efter en samling råd om dyresygdomme, der hovedsagelig omfatter benyttelse af urin, blod, hakkede hjerter og tudsekure, går bogens forfatter over til "Trolddommens sorte mirakelkunst." Der fortælles om, hvordan man vinder et hjerte helt og beholder det udelt. "Ens sved samles sammen, og man giver vedkommende en skefuld under et eller andet påskud. Dette er det eneste kraftige middel."

Kriminalpolitiet kan helt afskaffes, blot alle kendte dette middel til at få stjålne ting tilbage. "Tag et frisklagt hønseæg i tyvens navn, bind en grøn silketråd om, læg det i varm aske, og han har da ingen ro før tingen er tilbageleveret.

Hvis man vil have lykken, skal man samle regnvand i et dødningehoved, og vaske sig i det julenat kl.12. Pengene vil komme til en ganske af sig selv, hvis man en nat kl.12 tager et stykke bly fra et kirkevindue og lægger det i pungen. Så let er det. Drikkelyst helbredes ved at give drankeren noget brændevin, som en levende ål først "har løbet sig ihjel i". Man kan ikke blive ramt af sine fjender, hvis man på sit blotte legeme bærer et stykke hyænehud, og vil man blive "phrophetisk", skal man blot nedsvælge hjertet af et muldyr endnu råt og bankende.

Elskovsproblemer.

Uenighed mellem elskende fjernes let ved at give dem kødboller lavet af turtelduenyrer og -hjerter sammen med roden af hvid havelilje. Man bliver livlig af at drikke vin, der er kogt tilligemed en guldring, og hvis en pige bærer en ring med en topas i, der har ligget 24 timer på alteret i en kirke, "erholder hun kraften til at bevare sin dyd".

Hemmelige elskovsbreve gives der flere anvisninger på. En af dem er at skrive med citronsaft på et stykke papir, lade det tørre, og når den elskende skal læse det, skal det lægges på en varm kakkelovn. Da træder skriften frem. Frugtsommelig bliver en kvinde, hvis hun hver morgen og aften spiser en æggeblomme af en barneske.

Det hævdes, at en gravid når hun er tung, sløv og utilpas bærer på en pige, mens hun bliver livlig af at bære på en dreng. Man kan iøvrigt hitte ud af, om det bliver en dreng eller en pige ved at brænde nogle sneglehuse, støde dem til pulver og hælde det i den frugtsommeliges urin. Synker det tilbunds, er det en pige, ellers en dreng. Endelig kan noteres, at en ung pige kan få en mand til at elske sig ved at skrive sit navn på et stykke papir, lægge det under hans lagen på det sted, hans lemmer hviler og tre gange sige: "For kærlighed."

Hvem er den udkårne?

Jægere kan få krudt der ikke knalder ved at blande stødte hundeknogler deri. Man er altid sikker på at ramme "hvis man støber kugler kl. 12 nat og i blyet blander hakket nyre og lever af en flagermus."

Det vil sikkert interessere landmændene ar vide, at pulveriseret spejlglas i foderet giver "overordentlige fjede gjæs," Og hønsene lægger æg hver dag vinteren igennem, når de får sammenblandet klid og hampefrø.

Det påstås at man ved at opløse 4 lod allun og 4 lod zinkvitriol i en pot vand og vaske sig deri, vil være i stand til uden skade at tage på glødende jern.

Der er ingen tvivl om, at det vil forhekse maden, når man smører grøn sæbe på bunden af gryden og hælder kviksølv i en gryde ærter. Sagførerne vil sikkert saøsøge mig, når de læser dette råd: "Når du skal møde i retten, skal du gå baglæns ind af dørene, så får du altid ret.


Der sluttes med det store spørgsmål: "Hvordan skal jeg se, hvem jeg skal ægte." Her er anvisningen: "Nytårsnat opholder man sig i et hus alene eller fjernt fra, hvor der er folk. Når klokken slår tolv pr., går man ind i en stor sal med to tændte lys i hænderne og stiller sig for et stort spejl, idet man siger: "Må jeg se den mage, der er bestemt for min fremtid." - Da ser man det i spejlet.

En bøn og bekendelse.

Og så kommer der besked om til hver handling at fremsige dette Quad:
"Du som fører alle jordens hænder
til hver gerning god, som stedes det.
Du som alle vore trængsler kjender,
du med mig i denne handling vær,
du beskytte vil min tillids tanke,
at jeg held og redning da kan sanke."

Den hellige Cyprianus slutter bogen med en bekendelse om sine lidelser. Pater Johannes var ikke den første munk, der havde været styg imod hende, og hun slutter bogen med denne forbandelse:

"O munke, munke, I ere ikke himlens, men helvedes yngel."

(fra Dagny Dunckers gemmer).