EJSING SOGN

omgives af Ryde, Sahl, Estvad og Rønbjærg Sogne saml Viborg Amt og Hjerm Herred. I Sognet findes Byerne: Ejsing med Kirke, Præstebolig, Skole, Forsamlingshus og Fattighus, Brugsforening og Andelsmejeri, Egebjærg med Skole, Brugsforening og Mølle, Geddal, Raast med Skole og en Samling af Gaarde og Huse samt Hovedgaarden Landting.

Ejsing har Tingsted i Holstebro og hører under Holstebro Købstads Rets- og Politikreds, Holstebro Amtstuedistrikt, Holstebro Læge-og Skattekreds, Struer Vurderingskreds, Amtets 4. Folketingskreds, 3. Forligskreds og 5. Udskrivningskreds' 189. Lægd.

Ejsing Kirke er en ret anselig Kirke, der maaske er indviet til Skt. Dionysius og bestaar af Kor og Skib fra den romanske Tid samt Taarn mod Vest, Vaabenhus og Kor samt kapel mod Syd, Korsakristi og Sideskib mod Nord. Den oprindelige Bygning er af Granitkvadre. Paa Korets østside er bevaret et romansk Vindue. Tilbygningerne, der alle er af Granitkvadre forneden og Munkesten i Munkeskifte, er tilføjede i sengotisk Tid. Ældst er sikkert det hvælvede Sakristi, efter hvis Opførelse man nedbrød hele Skibets Nordmur, som erstattedes af en Munkestensmur med 4 store rundbuede Arkader, der fører ind til det da opførte nordre Sideskib. Dette har 4 Hvælvningsfag, hvert med sit Tag og med blindingsprydet Gavl, saa at Nordsiden med Sakristiet viser 5 Spidsgavle, Norddøren flyttedes ud i den nye Ydermur. Omtrent samtidig tilføjedes Vaabenhuset foran den oprindelige Syddør, som har glat Tympanonfelt over rundstavprofilerede Karme, og det hvælvede søndre Korsarmskapel, der var indviet til Skt. Dionysius. Ogsaa det slanke Taarn, med Blindingsgavle i Nord og Syd og med hvælvet Underrum, er fra Middelalderens Slutning. Foruden de nævnte Udbygninger er ogsaa Koret gotisk hvælvet, medens Skibet har fladt, pudset Loft. Paa Nordvæggen findes kalkmalet Anevaaben fra Mogens Rosenkrantz' Tid. Altertavlen er fra 1764 i Rokokostil med et Maleri forestillende den korsfæstede. En romansk Granitfont med Søjler, Buer og Billeder, samt latinsk Inskription i Majuskler: ,, In momine patris et filij et spiritus saneti". Prædikestolen er fra 1656 i Barokstil med Snitværk og indlagt Arbejde, efter Sigende oprindelig bestemt til Viborg Domkirke. Stolestaderne er fra det 18. Aarhundrede. Lukket Præstegaardsstol fra Renæssancetiden. Foran Sydkapellet en pulpituragtig Herskabsstol i Rokokostil, indrettet af N. Lillelund, som ogsaa har skænket en Lysekrone. Under denne Herskabsstol findes den jærnbundne Dør til den Gravkælder, som indbyggedes 1671 af Mogens Rosenkrantz til Landting. En Tavle med versificeret Indskrift i Triumfvæggen minder om denne Ændring og fortæller om Skt. Dionysius, hvis murede Stenalter dengang blev fjernet, men om hvem en sengotisk Egetræsfigur endnu erindrer; Figuren er opstillet i en tilmuret Prædikestolstrappe. I Kirkens Vestende findes et middelalderligt Kruciliks, med Sidefigurer fra det 18. Aarhundrede. Kirkens Sognepræst er Bundgaard.

Hovedgaarden Landting. Omtrent 1273 blev Godset i ,,Langætind" Mark overdraget af Møntmester Henriks Enke til Biskop Tyge af Ribe, til hvem det allerede var pantsat af Manden. Det er dog uvist, om det er denne Gaard. Landting synes at have været ejet af Hr. Albert Albertsen i første Halvdel af det 14. Aarhundrede og tilhørte i hvert Fald ved 1360 Henrik Albertsen, hvis Datter Karen var gift med Hr. Aage Hethesen Puder og skrives til Landting endnu 1422 som Enke.

Deres Datter bragte den til sin Ægtefælle Jens Eriksen, der skrives til Landting allerede 1406 og døde 1435. Hans Datter Mette ægtede Hofmester Hr. Niels Eriksen, der nævnes til Landting fra 1435 og efterlod den til sin Datter Inger, der fik den udlagt ved Skifte 1486 og da var Enke efter Hr. Niels Timmesen Rosenkrantz til Stensballegaard, hvis Søn Axel Rosenkrantz til Landting, der siges i Skipper Clements Fejde at have forsvaret Landting mod Bønderne, og som efterlod den til Sønnen Erik Rosenkrantz, død 1591; dernæst fulgte dennes Søn Holger Rosenkrantz ,,den rige" til Glimminge, død 1647, Sønnen Oberstløjtnant Mogens Rosenkrantz, død 1695, og hans Søn Axel Rosenkrantz, som efter at have købt Spøttrup overdrog Landting til Broderen Anders Rosenkrantz, død 1742. Hans Arvinger solgte 1747 ved Auktion Landting, samt Tiender og Gods, for 9666 Rdl. til hans Dattersøn Christen Linde til Tirsbæk, hvis Enke Maren Loss 1757 giftede sig med Justitsraad Jørgen Hvaa, der 1758 skødede Landting med Tiender og Gods til Niels Pedersen Lillelund til Vennegaard, hvis Enke Mariane Bernsdorph 1768 ægtede Kammerraad Peder Hansen, som 1794 fik kongelig Bevilling paa, at Gaarden maatte beholde sin Frihed, naar den udparcelleredes, og Godset solgtes. Hans Arvinger skødede 1799 Landting Hovedgaard, Nygaard Ladegaard, ufri Jord under Nygaard og Gods for 84,000 Rdl. til U. Chr. v. Schmidten til Urup, der afhændede Godset og 1801 solgte Hovedparcellen af Landting, nogle andre Parceller, Tiender og Bøndergods for 25,250 Rdl. til den forrige Ejers Søn, Landvæsenskommisær, Kammerraad Niels Tideman Hansen. Han udparcellerede yderligere Gaarden og solgte den samt Landfing Teglværk m. mm. for 21,222 Rbd. N. V. og 11,000 Rbd. S. V. 1815 til Claus Hansen Windfeldt, hvis Søn J. B. Windfeldt fik Skøde paa den 1854. Fra hans Enke Jensine, født Ebbensgaard, kom den 1881 for 120,000 Kr. til Sønnen Cl. Hansen Windfeldt, som 1918 solgte den for 335,000 Kr. til Ejendomsmægler Langballe. 1919 blev den af Enkefru Tang solgt for 340,000 Kr. til Ejendomshandler Overgaard m. fI., hvorefter den købtes af Stevedore S. Andersen for 400,000 Kr. 1924 blev den stillet til Tvangsauktion og tilfaldt Sagfører Bech i Randers, der samme Aar solgte den for 290,000 Kr. til Forpagter Lange, som 1925 ved Mageskifte overdrog den til N. P. Petersen, Lanmosegaard, ved Bagsværd. Udbygningerne brændte 1926.

Den nuværende Hovedbygning, af Grundmur i 1 Stokværk, er opført 1855, da den gamle Borggaard blev nedbrudt. Landtings ældre Hovedbygning laa Øst for den nuværende Plads, hvorpaa oprindelig kun Ladegaarden laa. Det gamle Voldsted, der laa i et Kær, er nu overpløjet. Gaarden har vistnok bestaaet af 4 Fløje, hvoraf Hovedfløjen var af Grundmur i 2 Stokværk med et højt Taarn, og sandsynligvis opført af Axel Rosenkrantz (død 1551) undtaget Taarnet, som vel var ældre (det fortælles, at Skipper Clements Skibe 1534 blev beskudte fra det), men blev nedbrudt længe før den øvrige Bygning.

Skolerne. Der findes i Ejsing 3 kommunale Skoler og en Friskole, for hvilken Gaardejer Valdemar Frederiksen er Formand. De kommunale Skoler er Ejsing Skole, hvor Lærer Fr. Jørgensen er ansat som Førstelærer tilligemed en Forskolelærerinde Frk. Jørgine Pedersen. Rost Skole er et Enelærerembede, hvor Lærer Nielsen er ansat som Enelærer. I Egebjerg Skole er Lærer Jens Andersen ansat som Førstelærer, samt Lærerinde Frk. Karen Østerby som Forskolelærerinde.

Frederik Chr. Jørgensen, Førstelærer, er født den 20. Juli 1904 i Everdrup Sogn, Tappernøje, som Søn af Gaardejer A. M. Jørgensen og Hustru, gift 1931 med Edith Agnete Jessen. Dimitteret fra Nr. Nissum 1928, Vikar i Lomborg nordre Skole fra 1. Novbr. 1928 til 1. Maj 1929, Vikar ved Struer kommunale Skolevæsen fra 1. Juli 1929 til 1. Maj 1930, Lærer ved Ejsing Skole 1. Maj 1930 og siden 1. December 1932 som Førstelærer.

Jørgine Pedersen, Forskolelærerinde, er født den 15. November 1887 i Raarup Sogn som Datter al Tømrer M. P. Pedersen og Hustru. Dimitteret fra Odense Forskole-seminarium 1914, ansat ved Ejsing Skole som Forskolelærerinde siden 1915.

Jens Andersen, Førstelærer, er født den 19. Juli 1889 i Rind Sogn ved Herning som Søn af Gaardejer Johs. Andersen og Hustru, gift 1919 med Maren Krarup. Dimitteret fra Nr. Nissum 1912, ansat som Lærer ved Møborg nordré Skole 1912-22 og ved Møborg vestlige Skole 1922-23, ansat ved Egebjerg Skole som Førstelærer siden 1923.

Karen Pedersen Østerby, Forskolelærerinde, er født den 5. Marts 1869 som Datter af Gaardejer Thomas Pedersen Østerby og Hustru. Dimitteret fra Houen Kvindeskole 1900, Ansættelse i Sdr. Bork 1900-02, kom til Egebjerg Skole 1902, fast ansat ved samme som Forskolelærerinde siden 1. Februar 1903.

Ejsing Brugsforening er oprettet 1912. Man købte en Ejendom af Murer A. Nielsen, og Forretningen aabnedes den 15. Oktober samme Aar. Formand for Foreningen er Gaardejer J. P. Østergaard, der valgtes 1919, og Regnskabsfører er Mejeribestyrer Tandrup, der har virket som saadan siden Foreningens Oprettelse. Den nuværende Brugsuddeler er Morten Sloth Mortensen.

Egebjerg Brugsforening er oprettet 1902. Foreningens Formand Jensen, og Brugsuddeler er Chr. Jensen.

Morten Sloth Mortensen, Uddeler, er født den 13. Marts 1893 i Egebjerg som Søn af Boelsmand Niels Mortensen og Hustru, gift 1919 med Anna Thomsen. Uddannet i forskellige Brugsforeninger, ansat som Brugsuddeler ved Ejsing Brugsforening siden 1919.

Chr. Jensen, Uddeler, er født den 31. Maj 1888 i Arup som Søn al Landpost Niels Chr. Jensen og Hustru. Gift 1912 med Karoline Møller, Uddannet ved forskellige Brugsforeninger, ansat som Uddeler ved Egebjerg Brugsforening siden 1919.

Niels Mathiasen, Sogneraadsformand, er født den 23. Juni 1851 i Lem, Salling, som Søn af Gaardejer Mathias Jensen og Hustru. Valgtes i Sogneraadet 1895 og siden 1910 Formand i samme, Medlem al Skolekommissionen, Vurderingsmand for Ejendomsskyld siden 1903, Formand for Hjælpekassen i 13 Aar.

Medlemmer al Ejsing Sogneraad er: Niels Mathiasen, Formand, Alfred Andersen, Niels Brehm, Jens Dam, Jens Hansen, Joh. Jensen og Jens Chr. Nielsen.